Mine kurser skaber rum til at sænke tempoet, mærke efter og se hverdagen med nye øjne.
Med mindfulness, refleksion og naturens rytmer som udgangspunkt formidler jeg på en jordnær og nærværende måde, hvordan vi kan forstå os selv bedre, finde mere ro og blive mere bevidste om de mønstre og valg, der former vores liv.
Kurserne veksler mellem formidling, refleksion og konkrete øvelser, så deltagerne ikke kun går hjem med ny viden – men også med noget, de kan tage direkte med ind i deres egen hverdag.
Jeg kan blandt andet bookes til kurser med fokus på:
Mindfulness med inspiration fra naturen
Hvordan kan naturen hjælpe os med at finde tilbage til nærværet? På kurset arbejder vi med mindfulness, naturens rytmer og enkle øvelser, der kan skabe mere ro, opmærksomhed og balance i hverdagen.
Lev med årstiderne
Naturen forventer ikke, at alt skal blomstre hele tiden – men det gør vi ofte af os selv. Kurset tager deltagerne gennem årstidernes forskellige kvaliteter og undersøger, hvad naturens cyklus kan lære os om begyndelser, vækst, forandring, at give slip og behovet for hvile.
Refleksion og mindful skrivning
Ord kan gøre noget synligt, som ellers kun ligger som en fornemmelse. Her kombinerer vi mindfulness, refleksion og enkle skriveøvelser som redskaber til større selvforståelse, klarhed og nye perspektiver. Der kræves ingen skriveerfaring.
Et kursus tilpasset jer
Kurserne kan tilpasses både målgruppe, tema, varighed og ramme og kan eksempelvis afholdes for virksomheder, foreninger, grupper eller i forbindelse med events og temadage.
Har I lyst til en dag med nærvær, refleksion og inspiration, er I velkomne til at kontakte mig for en uforpligtende snak om mulighederne.
SoulWords by Haidi Wigger Klaris
CVR nr. 45434885 | mobil +45 2028 8860 | Køge
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes